EN VASKEÆGTE KÆRLIGHEDSHISTORIE

I går blev min kære flyver solgt til Janni Krogsdal. På sin vis en meget trist dag for mig, for det er et farvel til en periode med mange gode oplevelser og timer som nu får ende. Oplevelser både på værkstedet og i luften – sandelig et fly der igennem tiden har gjort mig stolt og glad. Men nu salget er en realitet, er det for mig påmindelse om et vendepunkt i livet, et nyt liv, fremtid og udfordringer.

LeBelle (libelle) som jeg yndede at kalde hende.

Mon ikke det er tid til at skrive historie? En vaske ægte kærlighedshistorie:

Jeg købte LeBelle sammen med Niels Voigt og Morten Habekost. Jeg brugte ikke så megen tid sammen med hende dengang – men vi havde det sjovt sammen – alle 4. Bl.a. fik Niels lavet et klistermærke til transportvognen: ’Arnborg Haj transport- Hajer og spækhuggere op til 9m’ (noget lignende). Det fik vi megen morskab ud af – specielt når vi så folk stå måbende og kigge efter traileren når vi kørte forbi.

Nogle år senere fik jeg hende helt for mig selv, og da var hun meget tæt på at blive solgt til fordel sejlsport.

Men Morten (Danglide), synes jeg skulle give hende en chance først. Han foreslog at jeg tog hende med til en sidste oplevelse og deltage i for-VM i Klix. Han og hans kæreste skulle nok hjælpe og bakke op. Det blev en rigtig god konkurrence og LeBelle og jeg kom hjem med en invitation til deltagelse i VM året efter. For-VM’et havde været en fantastisk oplevelse som jeg måtte forfølge – og vi var begge velkomne til VM – det var jo fantastisk!

Den vinter fik jeg lov til at benytte DanGlide’s værksted – hun skulle nusses og shines op så hun kunne være klart til VM. Til at starte med skulle der bare lige sættes nogle nye bøsninger i rorstængern og derudover skulle hun have en lidt mere grundig vinter overhaling. Men snart lignede hun en skamskudt fugl, med store huller og reparationer i vingerne.  Motiveret og med stor opbakning fra Morten tog vi beslutningen – nu skulle hun have den store overhaling. Vingerne blev slebet helt ned, spartlet og malet. Hun fik smukke winglets, og bløde, lækre aerodynamiske overgange mellem krob og vinger. En ny hood. Det var da hun fik navnet LeBelle! Så smuk og harmonisk hun blev efter at have været på skønheds klinik. Vi måtte købe en ny vogn – andet kunne vi ikke være bekendt. Jeg var træt - men glad når jeg så hende.

Vi tog til VM i klix og kom hjem med en 4. plads som vi begge var stolte af. Hun var blevet en helt anden efter den kærlige omsorg hun havde fået og jeg var imponeret over hvad opmærksomhed og nusseri kunne gøre ved hendes temperament. Hun var blevet så føjelig og nem at være sammen med.

Det blev efterfølgende til mange gode oplevelser i Danmark og udland. Specielt husker jeg de fantastiske flyvninger i Slovakiet i bjergene – sammen oplevede vi frygt, angst, stress, glæde, begejstring, stolthed og en gensidig glæde over vores fælles oplevelser. Vi havde selvfølgelig også vores kontroverser. Det var i den grad disse oplevelser der knyttede os tættere sammen.

Det hele kulminerede og vi oplevede klimaks i Sverige hvor vi vandt VM med Stor opbakning fra min daværende kæreste som også værdsatte hendes temperament og væsen. Hun følte sig værdsat og vellidt – og opførte sig eksemplarisk.

Men ak – alt har en ende. Det sidste år har jeg ikke nusset om hende og hun blev misvedligeholdt. Så må det gå sådan at vi må skilles – og Janni skal nu sikre at hun kan komme til at trives igen og få nye oplevelser.

Jeg ved at Janni tager sig rigtig godt af hende og sikre hende de bedste oplevelser. At hun bliver nusset og passet så hun igen kan komme til at blomstre. Og jeg er glad for jeg i ny og næ kan komme og give hende et lille klap – og måske med tiden kan vi sætte os sammen og mindes de gode tider.

Fra en Rørstrømsk men smilende Agnete

Turen går til Syd Afrika!

Nærmere Tswalu! Hvis du vil have et indtryk af området kan du se under http://www.tswalu.com/

Hvis du vil vide mere om årsag og bagrunden for at vi (Jens og jeg) skal afsted : http://soaringcafe.com/2011/06/the-5th-helli-lasch-challenge/

Det er fantastisk at jeg har fået mulighed for at deltage i Helli Lasch Challenge - et meget flot tilbud.

Kort omkring formålet med Helli Lasch Challenge, saxet fra nettet:

The objectives of the Challenge are:

• A living memorial to Helli Lasch
• To foster international relations
• To promote South Africa as a gliding destination
• To develop the competition skills of the South African gliding team

Hilsen

Agnete og Jens



PS Argentina blev fravalgt.

Link til OnSport: http://www.on-sport.dk/video/7108545/0/svveflyvning-verdensmester-med

Næste svæveflyve konkurrence bliver Klix. Følg med på http://www.aeroteam.de/. Konkurrencen starter 27 April - 5 maj 2012. Det bliver hyggelig gensyn med et område hvor jeg fløj i 2005 - mit første VM. Jeg skal snart til at planlægge konkurrence i Argentina.

Stewards Michel Fache og Agnete

Agnete Skriver: En skuffende 8. plads…

Hvad gik der galt?! Smed først 1. pladsen, til 2. plads. Om fredagen røg jeg ned på en 4. plads og lørdag, den sidste dag: total 8. plads.

Igen stor tak til alle jer der har fulgt mig – det har jeg været utrolig beæret over. Både Jens, Githa og Søren har løbende checket Blog'en og med stor glæde refereret over alle kommentarerne

….og så kan jeg også sige at Jens, Githa og Søren har også gjort det virkelig godt dernede: coaches, team captains, hjælpere, pr-mand/kvinde, organisatorer – helt uden komplikationer !! Fantastisk! Jeg er af den overbevisning at vi som danskere har gjort et godt indtryk på alle og vil blive husket ... det har været en konkurrence hvor der er blevet grinet meget.

AV AV AV! (Agnete skriver)

En trist aften i går!

Jeg fik en dårlig placering som gjorde at jeg røg ned på en samlet 4. plads. Vejrudsigten havde lovet byger og dermed chancebetonet vejr og netop jeg skulle lide i dag og skulle få et par problemer på ruten. Begge gange pga. byge aktivitet som sinkede mig.
1. gang blev jeg indhentet af hele det engelske team med 5 min. Dem valgte jeg så derefter at følge og en enlig tysker sluttede trop.
2. gang blev vi, englænderne, jeg og den enlig tysker, indhentet af de sidste to tyskerne som flyver team flyvning. De to havde givetvis fået gode tilbagemeldinger om, hvor vi var og hvordan det gik, af den enlige tyske pilot.
Men da blev det for meget for mig - nu lå vi en kæmpe gaggle i ikke ret meget stig- hele feltet tror jeg - på nær englænderne som nu var pist borte. Så jeg valgte at gå min egen rute. Først overvejede jeg at flyve ud i det blå, hvilket jeg synes var for risikofyldt (der var ingen termik fik jeg senere at vide) men i stedet ville jeg forsøge at nå nogle små tjavser mod syd. De var først under opbygning. Jeg blev nøje fulgt af den enlige tysker som havde valgt at gøre mig med selskab. Først kurvede jeg til venstre, det virkede ikke, så til højre, det virkede heller ikke. Det ene øjeblik bragede variometeret op om god stig det næste øjeblik var der synk. Så fløj jeg lidt væk til næste tjavs og igen ledsaget af min tro følgesvend. Jeg var lavt, vinden var 30km/t og jeg - ja - underlig nok ikke så frustreret som man kunne forvente.

Imellemtiden var der dukket en lille tjavs op midt i det blå hul som hele gagglen fløj hen til mens jeg lå og kæmpede med at få den lille libelle snurret op i slutglidshøjde. Jeg kom sikkert hjem som en af de sidste.

Det gode ved min flyvning, ikke bare i dag, men generelt er, at jeg høster ros for min selvstændige flyvning (klart nok eftersom jeg er eneste dansker og flyver ikke team flyvning), og pyt med placeringen - respekten er bedre..... argh...nej det irriterer mig nu grænseløst med dagen i går. Hos naboerne- de to tyske teampiloter - har humøret været meget svingende - men i går var var humøret helt i top og telte og campingvogne var dekoreret med lyskæder og "løbelys" - og så var det godt at have ørepropper, når man skulle sove.

Skal flyve 2,5timers AAT i dag. Er spændt men desværre ikke helt på toppen.

Racing carrots! (Jens skriver)

Ja, "doping" har mange navne! Flere hernede har bidt mærke i posen med gulerødder, som hver dag troligt bliver stoppet ned i Libellen sammen med alt flyvegrejet. Det var tilsyneladende ikke set så ofte før - men som en af franskmændene bemærkede; "Hvem har set langsomme kaniner?" Billedet viser dog vist, at der har sneget sig et par små chokoladebars med i "muleposen"

Ruten i dag er præget af lidt byger, og med 1000m til skyerne og 30km vind, er det sine steder besværligt lyder det til!

-Og lidt hilsner til luftens - og søens - folk:

Peter. Trist vi ikke traf dig i går! Men tusind tak for dine hints, og gi' den så gas til mesterskabet. Går ud fra du flyver med!

Kære Øjvind og SR-disiple: Henrik er en stakkels afsporet kollega af mine, så tag jer ikke af ham! :-) Han imødeser alligevel en duel på pistol ved min ankomst til DK! :-)

(Agnete skriver)

Her til morgen var der stille silende regn – og for en gangs skyld kan vi tage den med ro her til morgen mht. flyvning, men…jeg skulle alligevel tidligt op - morgenkaffen skulle brygges inden kl 7:50. Stemmebåndet skulle klares og grøden i stemmen jages væk.
Jeg skulle interviewes til radio midt vest – direkte! Indrømmet – jeg var mere nervøs forud dette telefonopkald end jeg har været til nogen konkurrencedag. Og endnu engang: indrømmet – jeg har ingen anelse om det gik fornuftig.
Selv hader jeg (ok – lidt stærkt ord..) at lytte til interview, hvor de der bliver interviewet ikke lytter ordentlig efter spørgsmålene og bare brager derud af med at fortælle – men det har jeg nu fået stor forståelse for, eftersom forbindelsen var dårlig og jeg skulle koncentrere mig for at høre spørgsmålene.
Men det tog de vist i stiv arm ved radio midt vest – og de var slet ikke så slemme - men rigtig flinke J


Dagen i går var sjov – det var rigtig ræs. Vi jagede efter hinanden, på skift forsøgte vi at overhale hinanden, dog med tid til et lille vink til den vi overhalede. Så videre, pinden frem, mærke accelerationen. Videre til den næste sky, trække pinden let tilbage og krængning på, og i en spiral dreje rundt i termikken og stige så hurtig som muligt op til skyen.
Kort før undersiden af skyen var nået, så igen – pinden frem i cockpittet – videre.
Da jeg var tæt på at nå slutglidshøjden i en termik bobbel, afbrød jeg lidt før instrumenternes beregninger sagde, jeg kunne nå hjem til flyvepladsen. Jeg ved at mine parametre er sat konservativt, så jeg satsede og gik på glid.
En anden fulgte mig, overhalede mig, men begyndte at kurve et par kilometer længere fremme – måske lidt nervøsitet og følelsen af, at risikoen var for stor. At lande kort før ankomst var absolut for kostbart og jeg ville miste mange point. Jeg blev selv grebet af lidt usikkerhed, om jeg kunne nå hjem og tog en enkelt kurve i den samme bobbel, og fortsatte derefter hjemad med høj hastighed.

Opgaven var lille i forhold til vejret : 130km og vi fløj den med et gennemsnit på 87-90km/t. De havde forecasted regn kl. 16, så vi startede alle tidligt for at komme tidligt hjem. Men regnen kom ikke så hurtigt, som meteorologerne havde lovet og vejret udviklede sig udmærket. Det blev til en 2. plads, hvilket jeg var godt tilfreds med.

Så var der endelig tid til at få vokset flyveren, pakket flyveren ordentlig ned, gå og snakke med de forskellige om, hvordan det var gået, tage ud at spise- og alligevel lykkedes det os at komme for sent til aftenens arrangement.

Igen tak for alle hilsnerne og jeres opbakning, det varmer. Jens læser dem for mig, og til stor fryd for os begge.

Har lige fået at vide at vi skal flyve igen i dag, med start 14:30, 142,6km speed task. smutter ud for at samle.