EN VASKEÆGTE KÆRLIGHEDSHISTORIE

I går blev min kære flyver solgt til Janni Krogsdal. På sin vis en meget trist dag for mig, for det er et farvel til en periode med mange gode oplevelser og timer som nu får ende. Oplevelser både på værkstedet og i luften – sandelig et fly der igennem tiden har gjort mig stolt og glad. Men nu salget er en realitet, er det for mig påmindelse om et vendepunkt i livet, et nyt liv, fremtid og udfordringer.

LeBelle (libelle) som jeg yndede at kalde hende.

Mon ikke det er tid til at skrive historie? En vaske ægte kærlighedshistorie:

Jeg købte LeBelle sammen med Niels Voigt og Morten Habekost. Jeg brugte ikke så megen tid sammen med hende dengang – men vi havde det sjovt sammen – alle 4. Bl.a. fik Niels lavet et klistermærke til transportvognen: ’Arnborg Haj transport- Hajer og spækhuggere op til 9m’ (noget lignende). Det fik vi megen morskab ud af – specielt når vi så folk stå måbende og kigge efter traileren når vi kørte forbi.

Nogle år senere fik jeg hende helt for mig selv, og da var hun meget tæt på at blive solgt til fordel sejlsport.

Men Morten (Danglide), synes jeg skulle give hende en chance først. Han foreslog at jeg tog hende med til en sidste oplevelse og deltage i for-VM i Klix. Han og hans kæreste skulle nok hjælpe og bakke op. Det blev en rigtig god konkurrence og LeBelle og jeg kom hjem med en invitation til deltagelse i VM året efter. For-VM’et havde været en fantastisk oplevelse som jeg måtte forfølge – og vi var begge velkomne til VM – det var jo fantastisk!

Den vinter fik jeg lov til at benytte DanGlide’s værksted – hun skulle nusses og shines op så hun kunne være klart til VM. Til at starte med skulle der bare lige sættes nogle nye bøsninger i rorstængern og derudover skulle hun have en lidt mere grundig vinter overhaling. Men snart lignede hun en skamskudt fugl, med store huller og reparationer i vingerne.  Motiveret og med stor opbakning fra Morten tog vi beslutningen – nu skulle hun have den store overhaling. Vingerne blev slebet helt ned, spartlet og malet. Hun fik smukke winglets, og bløde, lækre aerodynamiske overgange mellem krob og vinger. En ny hood. Det var da hun fik navnet LeBelle! Så smuk og harmonisk hun blev efter at have været på skønheds klinik. Vi måtte købe en ny vogn – andet kunne vi ikke være bekendt. Jeg var træt - men glad når jeg så hende.

Vi tog til VM i klix og kom hjem med en 4. plads som vi begge var stolte af. Hun var blevet en helt anden efter den kærlige omsorg hun havde fået og jeg var imponeret over hvad opmærksomhed og nusseri kunne gøre ved hendes temperament. Hun var blevet så føjelig og nem at være sammen med.

Det blev efterfølgende til mange gode oplevelser i Danmark og udland. Specielt husker jeg de fantastiske flyvninger i Slovakiet i bjergene – sammen oplevede vi frygt, angst, stress, glæde, begejstring, stolthed og en gensidig glæde over vores fælles oplevelser. Vi havde selvfølgelig også vores kontroverser. Det var i den grad disse oplevelser der knyttede os tættere sammen.

Det hele kulminerede og vi oplevede klimaks i Sverige hvor vi vandt VM med Stor opbakning fra min daværende kæreste som også værdsatte hendes temperament og væsen. Hun følte sig værdsat og vellidt – og opførte sig eksemplarisk.

Men ak – alt har en ende. Det sidste år har jeg ikke nusset om hende og hun blev misvedligeholdt. Så må det gå sådan at vi må skilles – og Janni skal nu sikre at hun kan komme til at trives igen og få nye oplevelser.

Jeg ved at Janni tager sig rigtig godt af hende og sikre hende de bedste oplevelser. At hun bliver nusset og passet så hun igen kan komme til at blomstre. Og jeg er glad for jeg i ny og næ kan komme og give hende et lille klap – og måske med tiden kan vi sætte os sammen og mindes de gode tider.

Fra en Rørstrømsk men smilende Agnete